🇩🇰 Stort Tillykke til Amalie 🇩🇰

Amalie er blevet udtaget til Junior Nordiske Mesterskaber i roning 2026 – både i U19 dobbelsculler sammen med Andrea samt i den danske otter, der består af de roere, som repræsenterer Danmark i de små bådtyper ved Nordiske Mesterskaber. 🚣‍♀️

Udtagelsen er resultatet af mange måneders hårdt arbejde, dedikation og utallige træningstimer, og det er en kæmpe anerkendelse at få lov til at trække i de rød-hvide farver ved et internationalt mesterskab.

Vi glæder os til at følge Amalie og resten af holdet til Junior Nordiske Mesterskaber i Tampere, Finland 🇫🇮 og ønsker hele den danske trup held og lykke!

Du kan læse hele udtagelsen på følgende link: https://roning.dk/nyheder/udtagelse-til-nordisk-mesterskab-i-tampere-2026/