Guld og personlig rekord ved Copenhagen Regatta
Ved weekendens Copenhagen Regatta leverede pigernes dobbeltfirer en imponerende præstation med to sikre og overbevisende sejre – én hver dag.
Holdet satte samtidig personlig rekord begge dage, og båden ligger nu på 89% af verdens bedste tid i kategorien. Det er et stærkt resultat, og et vigtigt skridt mod sæsonens store mål: kvalifikation til Coupe de la Jeunesse, som kræver 92% af verdens bedste tid.

Det hårde arbejde i træningsugen op til regattaen bar frugt, og holdet viste både teknisk styrke og stor fart på banen.

Næste kaproning er i Hamborg i slutningen af maj, hvor pigerne skal måle sig mod den tyske elite – et land, der traditionelt hører til blandt verdens allerbedste. Det bliver en vigtig test og en mulighed for at løfte niveauet endnu et skridt.
Amalies “egen” fotograf Trine Willer fulgte pigerne under deres forberedelser, opvarmning, løb mm., så der kommer snart en billede kavalkade her på hjemmesiden.