Dette blogindlæg følger Amalie og Andrea gennem weekenden med tekst og billeder.
I weekenden skal Amalie og Andrea ro Coupe de la Jeunesse på Rotsee i Luzern. Søen bliver til dagligt kaldt Göttersee, altså Gudesøen, pga. dennes vidunderlige beliggenhed i de schweiziske alper.
Du kan læse optakten på Roinfo på her: https://www.roinfo.dk/kaproning/7-dygtige-juniorer-med-til-coupe-de-la-jeunesse-i-luzern hvor der rigtig fine ord om Amalies og Andreas sæson.
Herunder ser du startlisten for både lørdag og søndag. Der er lodtrækning på fredag og så ved vi hvem Amalie og Andrea skal møde. Der er 2 indledende løb om formiddagen og de 3 hurtigste går videre til A finalen, resten ror B finalen.


Dag 1:


Det danske U19 landsholdet mødtes tidligt torsdag morgen for at tage afsted til Schweiz. Holdet består af Nanna (1x), Caroline og Melody (2-), Albert og Leighton (2x) og Amalie og Andrea (2x)
Torsdag eftermiddag ankom de til Luzern og selve Rotsee


Og her et billede i Centrum af Luzern.

Dag 2:
Dagen stod på et trænings pas, hvor det udover at få rejsen ud af kroppen stod på den sidste finpudsning inden det går løs i morgen.
Om eftermiddagen stod det på lodtrækning til morgendagens indledende og du kan se her hvem Amalie og Andrea skal møde:

De 2 hurtigste hold i hvert indledende går til A-finalen. Derudover går de 2 hurtigste tider videre til A-finalen. Resten går til B-finalen.
En anden ting der skete i dag var Åbningsceremonien hvor Andrea sammen med Layton fik æren at repræsentere Danmark.


Dag 3 og 4
Så er Coupe de la Jeunesse 2026 ved vejs ende.
Både lørdag og søndag lykkedes det desværre ikke Amalie og Andrea at kvalificere sig til A-finalen.
Begge dage blev det derfor til en plads i B-finalen, hvor de leverede to gode indsatser.
Lørdag sluttede de som nr. 4 i B-finalen, og søndag blev det til en 5. plads.
Det var naturligvis ikke helt de resultater, pigerne havde håbet på efter en flot sæson hjemme i Danmark. Men niveauet ved Coupe de la Jeunesse er højt, og weekenden har givet masser af værdifuld international erfaring mod nogle af Europas bedste juniorroere.
Så selv om de rejser hjem uden en A-finale, tager de en masse læring og gode oplevelser med sig fra Rotsee – Gudesøen – i Luzern. Erfaringer, som uden tvivl bliver værdifulde i den videre udvikling.
Stort tillykke til Amalie og Andrea med udtagelsen og indsatsen i de danske farver – og tak til alle, der har fulgt med hjemmefra.



