Første internationale regatta sammen

I weekenden går turen til Hamborg, Hvor Andrea og Amalie skal ro deres første internationale kaproning sammen.

Efter en spændende sæsonstart, med udtagelse til Junior Nordiske Mesterskaber i Finland som højdepunkt, venter nu en helt ny udfordring. Regattaen i Hamborg er en af de største stærkest besatte juniorregattaer i Europa, og den tiltrækker roere fra både Tyskland og flere andre nationer.

Særligt søndagens løb bliver en stor oplevelse og udfordring. Her stiller den samlede tyske ungdomselite til start, og regattaen fungerer samtidig som en vigtig det af udtagelsen til det tyske U19 landshold og de kommende U19 verdensmesterskaber. Det betyder et særdeles højt sportslig niveau og masser af hård konkurrence på banen.

For Amalie og Andrea er regattaen dog også mere end blot en internationale erfaring. Resultaterne indgår nemlig som en del af deres egen vej mod en mulig udtagelse til sommerens U19 VM. Hver eneste start bliver derfor en mulighed for at vise fart, udvikling og potentiale på den internationale scene.

De seneste uger har samarbejdet udviklet sig positivt, og Hamborg bliver den første internationale test af deres fart og samspil. At få muligheden for at konkurrere mod nogle af Europas bedste juniorer giver værdifuld erfaring og vigtigt pejlemærke for resten af sæsonen. Vi glæder os til at følge Amalie og Andrea i Hamborg og ønsker dem begge en fantastisk weekend med gode oplevelser, stærke præstationer og masser af fart på vandet.

Pigerne kan følges på følgende livestream: Regatta-Livestream – LRV Hamburg

Pigerne ror 12:15 lørdag og omkring kl. 10:00 søndag