
I weekenden går turen til Finland, hvor årets Junior Nordiske Mesterskaber afvikles i den finske by Tampere. Mesterskabet samler de bedste ungdomsroere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland og er en af sæsonens vigtigste internationale konkurrencer for U19-roere. Stævnet afvikles den 13.-14. juni og omfatter både U19-,U23- og Mastersklasser.
For Amalie bliver det endnu en spændende mulighed for at måle sig med den nordiske elite efter en stærk forårssæson. Specielt Norge kommer med et godt hold i dobbeltsculler der bla. blev nr. 12 ved de netop overståede U19 Europamesterskaber.
At repræsentere Danmark ved et internationalt mesterskab er altid noget særligt, og de nordiske mesterskaber har traditionelt budt på tætte og prestigefyldte opgør mellem de nordiske ro-nationer.
Træningen har været intensiv gennem hele vinteren og foråret, og deltagelsen ved Junior Nordiske Mesterskaber er en vigtig del af udviklingen mod sommerens øvrige internationale opgaver.
For de danske juniorroere er stævnet samtidig en værdifuld mulighed for at opbygge international erfaring og styrke samarbejdet på tværs af bådklasserne. Det giver sig også til kende i at Amalie sammen med de andre danske piger stiller til start i en lidt uvant 8er. Her skal hun udover sine normale partner Andrea ro sammen med Melody og Caroline fra Hadsund, Elisabeth fra København samt Anja, Nanna og Rose fra Bagsværd.
Familien, venner og klugkammerater hjemme i Danmark følger naturligvis spændt med, når de danske farver skal forsvares i Tampere. Vi ønsker Amalie og resten af den danske trup held og lykke ved årets Junior Nordiske Mesterskaber.
Lørdag den 13.6.26
Løb 126 13 2x W U19 2000m ONRC
1 Norway Oline Hanken – Vilja Magli Helland Hauge
2 Fana Roklubb / Bærum Roklubb Emma Hestvik – Magnea Isabell Indahl Halldorsdottir
3 HmlS Peppi Niemelä – Ella Lindberg
4 Finland Anni Forsblom – Saaga Hakala
5 HmlS Aino Rokkanen – Verna Rantanen
6 Denmark Amalie Thal-Drexel – Andrea Nicolaisen Jensen
7 Christiania Roklubb Marit Liaset Henden & Ann Ayame Yasuda
8 Sweden 2 Anastasia Rodionova – Vera Rehnström
9 Sweden Maja Tillsten – Svea Tillsten
Søndag den 14.6.26
Løb 205 2x W U23 2000m ONRC
1 Norway Maria Stendal Kaupang – Hannah Victoria Astrid Ossenkamp (NOR 1)
2 Norway Ane Elinsdatter Høien Bergene – Amélie Wessel (NOR 2 )
3 Finland Ilona Mäkelä – Iiris Ijäs
4 Denmark Amalie Thal-Drexel – Andrea Nicolaisen Jensen
5 Roklubben Ægir Ida Mose Nielsen – Liv Pagh Jensen
Løb 225 8+ W U19 2000m ONRC
1 Norway Ann Ayame Yasuda – Marit Liaset Henden – Mirte Maria Voors – Hedda Nerdal -Pernille Askildt Havre – Sandra Nesje Bjørnsen – Synne Boga – Emma Tomine Eik – cox: TBA
2 HmlS / NRC / Tako Aino Rokkanen – Verna Rantanen – Ella Lindberg – Peppi Niemelä – Lilja Murtolahti – Anni Forsblom – JaminaUiskamo – Saaga Hakala – Mailis Ijäs(cox)
3 Denmark Caroline Lindskov Hessellund – Melody Harati – Amalie Thal-Drexel – Andrea Nicolaisen Jensen – Nanna Bardram Kehr – Elisabeth Grydehøj Stobbe – Rose Marie Aagaard-Jensen -Anja Shang Nørgaard –
Mejse Nielsen (cox)
