Amalie har netop været inviteret til Berlin for at træne med nogle af de dygtigste tyske årgang 09-roere – en kæmpe oplevelse både sportsligt og personligt.

Invitationen kom gennem mit netværk, hvor jeg stadig har kontakt til træner Michael Buchheit fra min egen aktive rokarriere. Vi holder fortsat traditionen i live og ror sammen én gang om året til World Rowing Masters Regatta, så det var ekstra specielt, at Amalie nu fik mulighed for at komme ned og træne i det miljø.
5 pas på vandet – masser af kvalitet
På få dage nåede Amalie hele 5 træningspas på vandet – og i flere forskellige bådtyper:
Singlesculler
Dobbelsculler
Dobbeltfirer

Vejret viste sig fra sin bedste side med 17–18 grader og perfekte forhold. Det gav masser af gode kilometer og værdifuld vandtid.
Nye input og anden træningsfilosofi
Noget af det mest spændende var mødet med en anden træningskultur og filosofi. Små nuancer i teknik, tilgang og struktur giver nye perspektiver – og det er præcis den slags erfaringer, der udvikler en roer.
Der blev blandt andet roet mange løb i dobbelsculler, hvor bådene blev sat sammen i forskellige konstellationer og matchet mod hinanden.
Og her må vi godt være lidt stolte:
Amalie sad i den vindende båd hver eneste gang.
Det vigtigste
Men vigtigst af alt:
Hun havde det sjovt.
Hun fik nye relationer.
Hun mærkede, at hun kan være med på det niveau.
Internationale træningsdage som disse giver ikke bare kilometer i benene – de giver selvtillid, perspektiv og motivation.
Vi glæder os allerede til næste mulighed 🚣♀️